Reklamations- & fortrydelsesret
Reklamations- & fortrydelsesret er senest opdateret d. 29. januar 2026.
Kort fortalt – når du handler hos AgroLand
- Reklamationsret: 2 år i henhold til købeloven
- Fortrydelsesret: 14 dage fra du modtager varen
- Returnering: Senest 14 dage efter fortrydelse
- Returomkostninger: Afholdes af kunden
- Tilbagebetaling: Senest 14 dage efter modtagelse af returordre
- Undtagelser: Forseglede varer og varer der hurtigt forringes
Reklamations- & fortrydelsesret
Reklamationsret
AgroLand yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten omfatter fejl og mangler, der viser sig ved varens normale anvendelse.
Hvis din reklamation er berettiget, vil vi – afhængigt af den konkrete situation – tilbyde reparation, ombytning, tilbagebetaling eller et passende prisafslag. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, som skyldes forkert brug, manglende vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget. Reklamerer du inden for 2 måneder, anses reklamationen altid for rettidig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger. Varen skal returneres i forsvarlig emballage, og vi anbefaler, at du gemmer kvittering for afsendelse.
Henvendelser vedrørende reklamation, fejl, mangler eller udeblevne leverancer rettes til:
Email: webshop@agroland.dk eller til tlf. 4630 0885
Ekspeditionen går hurtigere, hvis du vedlægger relevante oplysninger – fx ordrenummer, ordrebekræftelse eller faktura.
Dokumentation ved reklamation
For at behandle din reklamation korrekt beder vi dig:
- Beskrive fejlen eller manglen tydeligt
- Vedlægge billeddokumentation af:
- Den udvendige emballage
- Pakkens indhold
- Den beskadigede vare
Fortrydelsesret
AgroLand yder 14 dages fortrydelsesret på produkter købt på agroland.dk i henhold til forbrugeraftaleloven. Du kan fortryde dit køb uden at angive nogen grund. Fortrydelsesfristen løber i 14 dage fra den dag, du modtager varen. Ved køb af flere varer i én ordre, som leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du inden for 14 dage give os tydelig besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Det er ikke tilstrækkeligt blot at nægte modtagelse af varen uden forudgående meddelelse.
Du kan give besked ved at:
-
sende en mail til webshop@agroland.dk, eller
-
benytte standardfortrydelsesformularen, som findes nederst i handelsbetingelserne.
Når vi har modtaget din besked om fortrydelse, tilbagebetaler vi det beløb, du har betalt til os for varerne inklusive standardleveringsomkostninger. Har du valgt en dyrere leveringsmetode end den billigste standardlevering, refunderes kun omkostningerne for den billigste leveringsmetode jf. forbrugeraftaleloven §22 stk. 3. Tilbagebetalingen sker til det samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.
Fortrydelse af en del af købet
Har du købt flere varer i samme ordre, kan du vælge at fortryde én eller flere varer. Bemærk, at leveringsomkostninger ikke refunderes, hvis du kun fortryder en del af købet.
Muligheder for returnering ved fortrydelse af køb
Du kan returnere din ordre på én af følgende måder:
-
Via vores returportal, hvor du kan købe en pakkelabel og udfylde returformularen elektronisk
👉 Klik her -
Ved egen returfragt, hvor du selv køber fragten
Uanset returmetode skal du som minimum vedlægge dit ordrenummer i pakken. Vi anbefaler desuden, at du udfylder og medsender fortrydelsesformularen, som kan downloades her:

Fortrydelsesformular – Klik her
Varer undtaget fortrydelsesretten
Fortrydelsesretten gælder ikke for følgende varetyper:
-
Forseglede varer, som af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til returnering,hvis forseglingen er brudt efter levering.
-
Varer, der hurtigt forringes eller forældes, og som derfor ikke kan returneres.
Ombytning af vare
Ønsker du at ombytte en vare til en anden størrelse eller farve, skal den oprindelige vare returneres i henhold til vores gældende returregler. Når vi har modtaget returneringen, refunderes beløbet, og den ønskede vare kan herefter bestilles på ny via webshoppen i en separat ordre.
Hvis din oprindelige vare er købt til en tilbudspris, og den ønskede ombytningsvare var omfattet af samme kampagne på købstidspunktet, kan du kontakte vores kundeservice for at få den nye vare til samme pris. Det er dit ansvar at gøre os opmærksomme på dette i forbindelse med ønsket om ombytning.
I disse tilfælde vil du modtage en personlig rabatkode, som kan anvendes ved køb af den relevante ombytningsvare. Rabatkoden er unik, kan kun anvendes én gang og kan ikke ombyttes til kontanter eller anvendes på andre varer.
Ordre bestilt fra d. 25. November til og med d. 23. December kan returneres til og med d. 31 januar, hvor de herefter kan byttes til ønskede produkt.
Returnering
Du skal returnere din ordre uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde eller reklamere over dit køb. Denne meddelelse skal ske skriftligt til webshop@agroland.dk eller til tlf. 4630 0885 såfremt du sender varen retur ved brug af egen returlabel. Såfremt du bruger vores returportal kan meddelelsen ske via vores returportal.
Ved fortrydelse af et køb afholdes returomkostningerne af køber, uanset om returfragten købes via vores returportal eller hos en valgfri fragtleverandør. Du kan enten sende varen retur til os eller aflevere den i butikken i Vamdrup.
Du bærer ansvaret for varen fra det tidspunkt, hvor varen er leveret til dig. Manglende eller beskadiget original emballage kan medføre en værdiforringelse. For at sikre fuld tilbagebetaling anbefaler vi derfor, at varen returneres i original emballage. Visse varer kan ikke returneres med almindelig post. Returnering af disse varer – herunder palleforsendelser – kan koste op til 499 kr.
Varereturnering SKAL foregå til denne adresse (vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen):
AgroLand A/S
Pantonevej 10
6580 Vamdrup
Ved returnering bedes du vedhæfte ordrenummeret som minimum.
Husk: Altid at medsende som minimum ordrenummeret (LS-nummeret) til din ordre. På den måde risikerer din returnering ikke at gå tabt, som følge af, at vi ikke kan identificere returneringen.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskab og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Annullering af ordre
Ønsker du at annullere din ordre efter ordreafgivelse, skal du kontakte os hurtigst muligt på webshop@agroland.dk eller til tlf. 4630 0885.
En annullering betragtes først som gennemført, når du har modtaget en skriftlig bekræftelse fra os. Hvis ordren allerede er afsendt, kan den ikke annulleres. I stedet skal varen returneres i henhold til vores retur- og fortrydelsesregler, og du afholder selv eventuelle returomkostninger.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
- Dankort og almindelige debetkort: ca. 2–7 bankdage
- Visa, Mastercard og internationale betalingskort: ca. 3–10 bankdage