1. Fjern blade fra græsplænen

Et tykt og vådt lag blade kan lukke af for lys og luft til græsset, og det er aldrig noget man ønsker. Det skaber fugtige forhold, som kan svække plænen og øge risikoen for bare pletter og mos.

Derfor er det en god idé at rive større mængder blade sammen, eller køre over et mindre lag med plæneklipperen, så bladene bliver findelt og lettere kan nedbrydes. Plænen behøver ikke være fuldstændig fri for blade, men græsset skal kunne få lys og luft.

I stedet for at smide bladene væk, kan de efterfølgende bruges:

I stedet for at se nedfaldsblade som forstyrrende skrald, er det altså en ressource, du med fordel kan genbruge i haven, så længe de ikke ligger i et tæt lag på græsplænen.

2. Slå græsset en sidste gang

Græsset vokser langsommere, efterhånden som året går på held og temperaturen falder, men det kan fortsætte med at gro et stykke ind i efteråret. Den sidste græsslåning bør derfor ikke bestemmes af en fast dato, men i højere grad af væksten og vejret.

Sørg for at klippe græsset, når det er tørt, og undgå at klippe det helt kort. En højde på omkring 4-5 centimeter giver græsset bedre mulighed for at komme gennem vinteren. Hvis græsset er for langt, kan det lægge sig ned og skabe et fugtigt miljø, mens en meget kortklippet plæne er mere udsat for kulde og slid.

Det er desuden også vigtigt at fjerne grene, nedfaldsfrugt og andre større genstande fra plænen, så den er ryddet inden vinteren.

3. Efterså tynde områder i plænen

Det tidlige efterår kan være et godt tidspunkt for dig at reparere en slidt græsplæne. Jorden er stadig varm efter sommeren, og den naturlige fugt gør det lettere for nye græsfrø at spire.

Start med at løsne jorden let på de bare områder, fjern herefter ukrudt, og fordel græsfrø jævnt. Riv frøene forsigtigt ned i jordoverfladen, og hold området fugtigt, mens de spirer.

Du skal ikke vente for længe med eftersåningen. Frøene skal nå at spire og danne rødder, inden temperaturen falder for meget. Er efteråret allerede blevet koldt, er det bedre at vente til foråret.

4. Lug bedene - men lad stauderne stå

Efteråret er et rigtig godt tidspunkt at fjerne ukrudt, fordi jorden ofte er fugtig, og planterne derfor er lettere at trække op med rødderne. Samtidig mindsker du mængden af ukrudt, der når at smide frø eller vokse videre til foråret.

Det gælder dog ikke for alle planter i din have. Du behøver nemlig ikke klippe alle visne stauder ned. De tørre stængler og frøstande kan:

Du må gerne fjerne syge plantedele, og klippe planter ned, hvis du vil forhindre dem i at sprede frø. Sunde staudetoppe kan som regel få lov at stå indtil foråret.

5. Brug blade og kompost som vinterdække

Et lag blade eller moden kompost i bedene kan som nævnt beskytte jordoverfladen og give bedre forhold for regnorme og andet liv i jorden. Samtidig bliver det organiske materiale langsomt nedbrudt og bidrager til jordens struktur.

Fordel materialet i et passende lag omkring planterne, men undgå at pakke et tykt og fugtigt lag helt op omkring stammer og plantestængler. Det kan skabe et vakuum der holder på for meget fugt og skabe gode forhold for råd.

Brug kun sunde plantedele i komposten. Planter med tydelige tegn på sygdom samt ukrudt med modne frø eller sejlivede rødder kan kræve en anden håndtering, så problemet ikke spredes i haven.

6. Beskyt sarte planter mod frost

De fleste planter, der naturligt trives i det danske klima, kan klare vinteren i en dansk have uden særlig beskyttelse. Sarte planter og planter i der står i krukker, kan derimod have brug for lidt hjælp, især under perioder med hård frost og barfrost.

Du kan f.eks. beskytte sarte planter med:

Sørg for at vælge et materiale, der tillader luft at cirkulere, og undgå at pakke planterne tæt ind i plast. Det kan samle fugt og øge risikoen for råd og svamp. Det er vigtigt at de har mulighed for at ånde, så de kan leve videre hen over vinteren.

Stedsegrønne planter fordamper også vand om vinteren. Sørg derfor for, at de ikke går ind i en frostperiode med tør jord, men undgå samtidig at overvande og drukne planten.

7. Flyt frostfølsomme krukkeplanter ind

Planter som citrus, pelargonier og visse sorter af oliven, kan ikke nødvendigvis klare en dansk vinter udendørs. De bør flyttes til et lyst og frostfrit sted, inden den første hårde frost.

Mange krukkeplanter trives bedst med en kølig overvintring frem for at stå i en varm stue. Et lyst udhus, et skur, en frostfri garage, en udestue eller et orangeri kan derfor være den bedste løsning, for følsomme planter.

Husk, inden du flytter planterne:

Det er vigtigt at du ikke bare lader planterne stå, men at de fortsat tilses gennem vinteren. De må ikke tørre fuldstændigt ud, men de bruger typisk langt mindre vand, når væksten er begrænset.

8. Grav dahliaer og andre sarte knolde op

Dahliaer, også kendt som georginer, kan ikke tåle hård frost. Når den første frost har fået toppen til at visne, kan knoldene graves forsigtigt op.

Klip stænglerne ned, fjern den løse jord, og lad knoldene tørre, inden de lægges til opbevaring. De skal stå mørkt, køligt og frostfrit i f.eks. i en kasse med tørt sand, høvlspåner eller et andet egnet materiale.

Se til knoldene i løbet af vinteren, for at sikre at de har det godt. Fjern knolde med tegn på råd, så det ikke spreder sig, og vær opmærksom på, at de hverken må ligge meget fugtigt eller tørre helt ind.

Gladiolus, knoldbegonier og andre frostfølsomme løg og knolde i denne kategori, kan have brug for en lignende behandling.

9. Gør køkkenhaven klar til vinter

Når de sidste spiselige afgrøder i køkkenhaven er høstet, kan du fjerne visne og syge planter. Sunde planterester kan lægges på komposten, mens angrebne plantedele bør håndteres. På den måde undgår du at sygdomme og skadedyr ikke føres videre til næste sæson.

Nogle grøntsager kan faktisk godt blive stående i jorden et stykke ind i vinteren. Det gælder blandt andet grønkål, porrer, pastinakker og jordskokker. Hvad der kan overvintre, afhænger dog af sorten, jordforholdene og vintervejret. Det er vigtigt du læser op på det, hvis du påtænker at lade planter stå.

Bar jord kan dækkes med kompost, blade eller andet organisk materiale. Du kan også så efterafgrøder eller grøngødning tidligere på efteråret. Det beskytter jordoverfladen og kan være med til at holde på næringsstofferne, hvilket giver din køkkenhave de bedste forudsætninger.

10. Ryd op i drivhuset

Når sæsonen i drivhuset er slut, bør tomatplanter, agurker og andre visne afgrøder fjernes inden vinteren rammer. Fjern også gamle frugter, nedfaldne blade, plantesnore og andet materiale, der kan gemme på sygdomme eller skadedyr.

Herefter kan du tømme og rengøre potter, bakker og redskaber, og vaske drivhusets flader, hvis det trænger. En grundig rengøring giver et bedre udgangspunkt, når den nye sæson begynder; selvom det kan virke omfattende, giver det dit drivhus de bedste forudsætninger når den nye sæson sætter ind.

Husk også at kontrollere glasset eller plasten for skader og sikre løse dele, inden efterårs- og vinterstormene kommer; så slipper du for ubehagelige overraskelser når foråret kommer.

11. Beskær med omtanke

Efteråret kan for mange virke som det oplagte tidspunkt at beskære, men det er ikke alle træer og buske, der har godt af det. Nogle planter har sværere ved at hele beskæringssår i den kolde og fugtige del af året, og derfor kan det gå udover deres heling og vækst, hvis du venter til november eller december.

Stenfrugttræer som kirsebær og blomme bør f.eks. beskæres i vækstsæsonen og ikke sent på efteråret. Mange stedsegrønne planter har også bedre af at vente, for at sikre de bedste forudsætninger.

Du kan dog fjerne døde, knækkede eller farlige grene, hvis det er nødvendigt. Brug skarpe og rene beskæringsredskaber, og undersøg altid det bedste beskæringstidspunkt for den konkrete plante, inden du går i gang. På den måde vil din beskæring gavne dine planter, i stedet for at skade dem.

12. Rengør og opbevar haveredskaberne

Jord og planterester holder på fugten og det kan få konsekvenser for dine haveredskaber, da det kan få dem til at ruste. Det er derfor vigtigt at få fjernet jord fra spader, skovle, river og håndredskaber, og lade dem tørre, inden de sættes væk. På den måde skal du ikke ud og købe helt nye redskaber til foråret.

Kontrollér desuden samtidig, om:

Følg altid producentens anvisninger for vedligeholdelse og opbevaring af plæneklippere, hækkeklippere og andre havemaskiner. På den måde sikrer du den længste levetid, og at disse redskaber leverer det bedste de kan.

13. Tøm vandbeholdere, og luk for udendørshanen

Vand, der fryser, udvider sig og kan beskadige slanger, pumper, vandkander og udendørs installationer. Derfor er det vigtigt at du får tømt vandingsudstyret grundigt, og opbevar det frostfrit, hvis det ikke er beregnet til at stå ude.

Luk desuden for vandtilførslen til udendørshanen, hvis installationen kræver det, og tøm røret efter producentens eller en fagpersons anvisninger. Regnvandstønder kan også have brug for at blive tømt helt eller delvist, afhængigt af model og materiale.

14. Gør terrasse og havemøbler vinterklar

Havemøbler, parasoller, hynder og grill holder som regel længere, hvis de står tørt og beskyttet gennem vinteren. Inden de bliver sat til side for vinteren, skal du derfor rengøre tingene, og sørge for, at de er helt tørre, inden de sættes væk.

Ikke-frostsikre krukker bør også tømmes og opbevares under tag. Hvis vand samler sig i jorden og fryser, kan krukkerne nemlig revne. Frostsikre krukker kan som regel blive stående ude, men de bør have fri afvanding og kan med fordel hæves fra jorden på krukkefødder.