Hundetræning

Fandt 57 matchende resultater

Udstyr til hundetræning

Når du skal i gang med hundetræning, kræver det ikke nødvendigvis en taske fuld af udstyr, men derimod det rette udstyr.

Hos AgroLand finder du det udstyr du skal bruge til træning af både hvalpe og voksne hunde. Vores sortiment indeholder blandt andet klikkere, hundefløjter, godbidstasker, sporliner, dummyer, apportbukke og udstyr til jagttræning.

Køb træningsudstyr efter formålet

Du kommer langt med den rette line, en god belønning inden for rækkevidde og et tydeligt signal. Disse ting gør det nemmere at forklare din hund, hvad du gerne vil have den til, og gør træning sjovere for jer begge.

At finde det bedste udstyr afhænger af, hvad du vil træne med din hund. Det vigtigste er at vælge udstyret efter den type træning, du vil lave med din hund. En klikker kan hjælpe dig med at markere præcis adfærd, mens en sporline giver din hund bevægelsesfrihed, hvis I arbejder med indkald og søgearbejde.

Derfor er det vigtigt at du vælger dit udstyr ud fra specifikt det du ønsker at træne.

I sortimentet finder du blandt meget andet udstyr til:

· Apportering både på land og i vand

· Hvalpetræning og grundlæggende lydighed

· Jagt- og brugshundetræning

· Klikkertræning og tricks

· Kontakt- og indkaldstræning

· Praktisk opbevaring af godbidder og småudstyr

· Sporarbejde og søgeøvelser

Begynd med at købe det udstyr, der passer til den træning der er aktuel lige nu. At du køber flere redskaber, giver ikke automatisk bedre resultater, især ikke hvis din klikker ligger i den ene lomme, godbidderne i en anden, og din hund for længst er gået videre på nye eventyr.

Klikkertræning hjælper med tydelig timing

En klikker afgiver en kort og ensartet lyd, og er et fremragende værktøj, til præcist at markere det øjeblik, hvor din hund gør noget rigtigt. Klikket er ikke belønningen i sig selv, da din hund først skal lære, at lyden efterfølges af noget, den gerne vil have. Det kan f.eks. være en lille godbid eller et stykke lejetøj.

Når du har trænet din hund til at forstå forbindelsen, kan klikkeren bruges til at træne både sit, kontakt, plads, indkald og forskellige andre tricks.

Det er vigtigt du kun klikker én gang for den ønskede adfærd, og derefter giver belønningen. Hvis du kommer til at klikke på det forkerte tidspunkt, bør du stadig følge klikket op med en belønning. Ellers kan betydningen af kliklyden blive uklar og forvirrende for hunden.

Godbidstasker: belønningen inden for rækkevidde

Al træning bliver lettere, når en godbid ikke først skal graves op fra bunden af en jakkelomme, og hunden ikke skal vente for længe med at få sin belønning. Derfor er det en god idé at købe en godbidstaske.

Den gør det muligt at belønne hurtigt, og den kan samtidig også have plads til din klikker, hundeposer, nøgler og andre småting.

Små træningsgodbidder, som hunden hurtigt kan spise, er velegnede under træning. På den måde kan træningen fortsætte med det samme, uden lange tyggepauser. Husk at tilpasse mængden efter din hunds størrelse og indtag af foder, og medregn godbidderne i den samlede fodring. På den måde undgår du overfodring.

Du finder de helt rigtige godbidder til din træning lige her!

Hundefløjte til indkald og afstandstræning

Med en hundefløjte kan du afgive samme høje, klare signal hver eneste gang. Det kan være en stor fordel når du træner apportering, indkald og jagttræning, hvor der er stor afstand mellem dig og din hund.

Du skal dog være opmærksom på at en fløjte ikke automatisk får din hund til at komme løbende tilbage til dig. Hunden skal først lære at forbinde fløjtesignalet med indkald og en attraktiv belønning, og derfor skal det indlæres i rolige omgivelser inden du bruger det ude i fri natur.

Husk at bruge det samme fløjtesignal konsekvent, og undgå at gentage det igen og igen, hvis hunden endnu ikke har lært, hvad det betyder, for det forvirrer mere end det gavner.

Hvis I er flere i familien der er sammen om at træne hunden, kan fløjten gøre signalet mere ensartet fra person til person, i modsætning til råb.

Sporliner: frihed med forbindelse

En sporline er rigtig god til sporarbejde, indkaldstræning og træning i åbne områder. Denne type line giver din hund frihed og mulighed for at bevæge sig længere væk end en almindelig line, samtidig med at du fortsat har en fysisk forbindelse og fornemmelse af hvor den befinder sig.

I vores sortiment har vi sporliner i både forskellige længder og materialer, samt lette modeller til hvalpe og små hunde. Husk at vælge en line, der passer til hundens styrke, størrelse og den træningsaktivitet, I skal bruge linen til.

En sporline bør fastgøres i en velsiddende sele, så et eventuelt pludseligt træk ikke belaster hundens hals. Et godt råd er at bruge handsker, hvis din line er af et materiale der let kan glide hurtigt gennem hænderne. Husk desuden at holde øje med andre hunde, mennesker og genstande, som den lange line kan vikle sig omkring under træningen.

Dummy til hundetræning: apportering og jagttræning

En dummy har mange formål, og er et stykke udstyr med mange egenskaber. Den kan bruges til at lære hunden at søge, samle op, bære og aflevere en genstand, både udenfor og i hjemmet.

Den kan være en del af målrettet jagttræning hvor der skal hentes bytte, men at lege med og træne apportering kan også give din almindelige familiehund både mental beskæftigelse og motion.

I vores sortiment finder du dummyer i forskellige slidstærke materialer. Nogle af modellerne kan flyde og er derfor ideelle til træning i vand, mens andre dummyer kan fyldes med godbidder. Nogle af dem har pels, vægt og form, der gør træningen mere realistisk, i forhold til at hente bytte på jagt.

Når du skal vælge dummy, er det vigtigt at vælge efter både din hunds størrelse og træningsniveauet, samt hvilken type træning du skal lave med den. Vælg en dummy, der passer til hundens størrelse og træningsniveau samt den type træning og det miljø, den skal bruges i.

En træningsdummy er ikke nødvendigvis beregnet til fri tyggeleg, da det kan slide unødigt på den. Pak den derfor væk efter træningen, hvis producenten anbefaler det.

Gode vaner i hundetræningen

Uanset hvilket udstyr du vælger, og uanset hvor meget du køber, er det samarbejdet mellem dig og din hund, der flytter træningen fremad.

Derfor har vi samlet nogle gode råd til træningen:

· Træn i korte, overskuelige intervaller

· Begynd et sted med få forstyrrelser

· Gør øvelsen lettere, hvis hunden ikke lykkes

· Beløn den adfærd, du gerne vil se mere af

· Øg afstand og sværhedsgrad gradvist

· Slut gerne, mens hunden stadig er engageret

Husk desuden at tilpasse den træning du laver til hundens alder, dens race, dens fysik og erfaring med træning. Hvalpe, unge hunde og voksne hunde kan arbejde med mange af de samme færdigheder, men kravene og varigheden skal passe til den enkelte hund.

Køb udstyr til hundetræning hos AgroLand

Hos AgroLand finder du træningsudstyr til både den første hvalpetræning og mere specialiseret arbejde med spor, apportering og jagt.

Tag udgangspunkt i det, du vil lære din hund, og vælg et redskab, der gør både dit signal og din belønning tydelig. Husk at udstyret skal understøtte træningen, ikke gøre den unødvendigt kompliceret.

Har du spørgsmål til produkter på webshoppen eller til din bestilling, kan du kontakte os på telefon 46 30 08 85 eller skrive til webshop@agroland.dk.

Du er også altid velkommen til at besøge en af vores fysiske butikker, og få hjælp til at finde udstyr til jeres træning af vores dygtige personale!

Ofte stillede spørgsmål om hundetræning

Hvilket udstyr skal jeg bruge til hundetræning?

Det afhænger af træningsformen, og derfor er der ikke noget rigtigt eller forkert svar! Til grundlæggende hverdags- og hvalpetræning kan en almindelig line, små godbidder og eventuelt en klikker være tilstrækkeligt. Til indkald, spor og apportering kan du supplere med sporline, fløjte eller dummy.

Hvordan bruger jeg en klikker til hundetræning?

Begynd med at klikke og give hunden en godbid umiddelbart bagefter. Når hunden har lært, at kliklyden varsler en belønning, kan du bruge klikket til præcist at markere den adfærd, du ønsker.

Er en klikker nødvendig for at træne en hund?

Nej. Du kan også bruge et kort og ensartet markeringsord. Fordelen ved klikkeren er, at lyden er tydelig og den samme hver gang, hvilket kan gøre timingen lettere.

Hvad bruger man en hundefløjte til?

En hundefløjte bruges ofte til indkald og andre signaler på afstand. Hunden skal trænes til at forbinde det valgte signal med en bestemt handling og en god belønning.

Hvor lang skal en sporline være?

Det afhænger af hundens størrelse, træningsniveau og formålet. En kortere sporline er lettere at håndtere under begyndende indkaldstræning, mens længere liner giver mere arbejdsafstand ved spor og søg.

Hvad er en dummy til hunde?

En dummy er et træningsredskab til apportering. Hunden lærer at finde, samle op, bære og aflevere den. Dummyer findes i forskellige materialer og størrelser, og nogle modeller kan bruges i vand.

Kan man begynde hundetræning med en hvalp?

Ja. Træningen kan begynde når hvalpen kommer hjem, men øvelserne skal være korte, enkle og tilpasset dens alder. Fokusér på kontakt, navn, indkald, ro og gode hverdagsvaner frem for lange træningspas.