Buletang 100 gram
B&B
Buletang er en spændende og næringsrig havalge, der især er kendt for sin positive effekt på hundens mundhygiejne. Ud over at reducere plak og dårlig ånde bidrager algen med en imponerende mængde vitaminer, mineraler og antioxidanter, som understøtter både hud, pels, fordøjelse og den generelle trivsel.
Buletang indeholder de vigtige omega tre fedtsyrer EPA og DHA og har et højt indhold af B vitaminer som B2, B3 og B12. Den fungerer også som en naturlig kilde til vitamin A, C, E og K. Dertil kommer en lang række essentielle mineraler og sporstoffer som kalium, magnesium, calcium, jern, zink, selen og jod. Det høje fiberindhold hjælper med at støtte en sund tarmfunktion og kan samtidig give en behagelig mæthedsfornemmelse.
De mange næringsstoffer i buletang kan bidrage til at holde hud og pels i balance, mindske kløe og forhindre udtørring, samtidig med at pelsen får en smuk og naturlig glans. Algen kan også støtte stofskiftet, fordøjelsen og immunforsvaret og kan være med til at fremme en flot og intens pigmentering.
Buletang er særligt velegnet til hunde, der døjer med plak og dårlig ånde, til hunde med mat pels eller tør hud og til hunde, der har behov for ekstra støtte til tarmfunktionen eller en øget mæthedsfornemmelse. Pulveret drysses blot over hundens daglige foder og giver et rent og naturligt tilskud uden kunstige tilsætningsstoffer.