Kattesnacks
Kattesnacks og godbidder til belønning og forkælelse
Kattesnacks har mange formål. De kan bruges til aktivering, som belønning eller som en lille ekstra forkælelse i hverdagen. Hvilken slags godbid der passer til din kat, afhænger både af dens alder, dens smagspræferencer og hvilken konsistens den foretrækker.
Forskellige typer kattesnacks
Hos Agroland finder du et stort udvalg af kattesnacks. Vi har varianter med blandt andet oksekød, and, fisk, kylling og katteurt. Vores sortiment rummer alt fra sprøde godbidder og bløde godbidder til cremede snacks, som kan servere direkte fra posen, eller som en ekstra topping på din kats foder.
Katte er kendt for at have meget specifikke præferencer, til både smag og konsistens, når det gælder deres foder og deres godbidder. Derfor kan det være en god idé at teste forskellige varianter af, før du finder netop den din kat kan lide.
I vores udvalg finder du blandt andet:
Cremede snacks i portionsposer
Kattesnacks og godbidder til killinger
Produkter til hud og pels
Små, bløde bidder med kød eller fisk
Snacks udviklet med fokus på hårboller
Sprøde kattesnacks med en blød eller cremet kerne
Hvor små godbidder kan være en praktisk løsning hvis din kat skal belønnes, kan cremede snacks bruges til at skabe kontakt eller som topping på foder, for at gøre et måltid mere spændende for en ellers kræsen kat.
Sprøde og bløde kattesnacks
Sprøde kattesnacks er nemme for dig at dosere, da de kan gives enkeltvis. Nogle varianter af denne slags snacks har en knasende yderside med et blødt indre, mens andre er sprøde hele vejen igennem. Hvad der passer bedst til din kat, er et præferencespørgsmål.
Bløde og halvtørre snacks kan være gode til killinger, ældre katte og katte der foretrækker en blødere og mere saftig konsistens, da de er lette at tygge. De kan også deles op i mindre stykker, så du kan holde portionsstørrelsen nede.
Konsistensen på de kattesnacks du vælger, bør passe til din kats tænder, alder og måde at spise på. Hvis din kat har ømme tænder, dårlig ånde eller begynder at undgå hårde kattesnacks, kan det være et tegn på tandproblemer. Her bør du kontakte en dyrlæge.
Cremede snacks
Cremede kattesnacks fås ofte i tuber tuber eller små portionsposer. De kan både gives direkte fra hånden, hældes ud over tør- og vådfoder og bruges i en slikkemåtte, hvis du vil kombinere serveringen med aktivering.
Konsistensen gør denne type snacks til en praktisk løsning, hvis din kat skal have medicin i form af en tablet eller pulver. Her kan cremede snacks bruges til at maskere smagen.
Cremede snacks har ofte et højt indhold af vand, men de erstatter ikke drikkevand. Din kat skal derfor altid have adgang til frisk drikkevand, uanset hvor meget væske den får gennem sit foder og sine snacks.
Husk at det ikke al medicin du må knuse eller blande i foder, så derfor skal du aftale dette med din dyrelæge inden du bruger cremede snacks til at servere medicin.
Kattesnacks med katteurt
Katteurt findes både i snacks og legetøj. Duften af katteurt kan få nogle katte til at rulle sig og være kælne, gnide hovedet mod produktet eller blive ekstra legesyge.
Katteurt indeholder naturlige duftstoffer, som kan fremkalde en særlig reaktion hos nogle katte.
Det er ikke alle katte der reagerer på katteurt. Det betyder ikke der er noget galt, da det kan være genetisk bestemt. Følsomhed overfor det kan være arveligt, og helt unge killinger viser ofte ikke reel interesse overfor katteurt.
Kattesnacks med særlige formål
Nogle kattesnacks er udviklet med fokus på særlige behov. Det kan både være snacks med fibre, der kan hjælpe hår med at passere gennem fordøjelsen, snacks med omega-fedtsyrer til hud og pels eller snacks med en sammensætning målrettet killinger.
Disse kattesnacks anses stadig for at være godbidder og supplerende foder. De er ikke lavet til at erstatte et helt måltid af fuldfoder, eller fungere som behandling af helbredsproblemer.
Oplever du at din kat kæmper med gentagne opkastninger, kløe, pelsforandringer, hyppige hårboller eller problemer med fordøjelsen, bør disse problemer ikke forsøges løst med snacks alene.
Har din kat vedvarende symptomer, skal du have en dyrlæge til at undersøge årsagen og hjælpe med det videre forløb.
Brug kattesnacks som belønning og aktivering
Katte kan sagtens lære øvelser og kommandoer, selvom deres motivation for træning kan være anderledes end hos hunde. Her er det en rigtig god idé at have en lille snack klar, så katten får en belønning for at komme hen til dig, gå ind i en transportkasse, eller forholde sig i ro under negle- og pelspleje.
De kan også bruges til at gemme rundt omkring i hjemmet, eller i et aktivitetslegetøj. På den måde kan katten bruge sin lugtesans og arbejde lidt for belønningen, som en ekstra aktivering i hverdagen.
Du kan finde en masse forskelligt legetøj til aktivering lige her, så din kat kan lege mens den leder efter sine snacks.
Hvor mange kattesnacks må en kat få?
Det er vigtigt at huske at kattesnacks kun bør udgøre en lille del af din kats samlede kost i løbet af en dag. Den rigtige mængde afhænger af kattens alder, aktivitetsniveau, størrelse og det energiindhold der er i det konkrete produkt du står med.
Har du en steriliseret indekat med et begrænset aktivitetsniveau, er der ikke plads til den samme mængde af snacks som hos en stor, meget aktiv udekat. Har du en kat der nemt tager på, kan du med fordel bruge noget af kattens almindelige tørfoderration som belønning i stedet.
Når du køber et produkt, vil producentens doseringsvejledning vise hvor meget din kat højst bør få i løbet af en dag. Hvis du bruger flere forskellige typer af snacks samme dag, tæller de stadig med i den samlede mængde; også selvom katten måske mener noget andet.
Kattesnacks erstatter ikke kattefoder
Langt de fleste kattesnacks er mærket som supplerende foder, og det betyder at de nødvendigvis ikke indeholder alle de næringsstoffer som et fuldfoder gør.
Din kats daglige kost bør derfor fortsat bestå af fuldfoder, med kattesnacks som et lækkert supplement. Du kan finde et stort udvalg af både vådfoder, tørfoder og mange andre varianter lige her.
Husk at kigge på næringsindhold og ingredienser. Hvis din kat har tendens til overvægt, foderallergi, nyreproblemer eller andre specielle behov, bør du tilpasse snacksene til den kost du har aftale med dyrlægen.
Køb kattesnacks hos AgroLand
Hos Agroland finder du et stort, varieret udvalg af kattesnacks, både til killinger, voksne katte og katte med særlige behov.
Den helt rigtige kattesnack afhænger af kattens alder, præferencer og behov. Her på webshoppen kan du gå på opdagelse i udvalget og finde de snacks, der passer til din kat.
Ofte stillede spørgsmål om kattesnacks
Hvor mange kattesnacks må en kat få om dagen?
Det afhænger af kattens størrelse, aktivitetsniveau og snackens energiindhold. Godbidder bør kun udgøre en lille del af kattens samlede kost, og mængden på produktets emballage bør ikke overskrides.
Må killinger få almindelige kattesnacks?
Killinger kan få godbidder, der er mærket som egnede til deres alder. Bidderne skal have en størrelse og konsistens, som killingen kan tygge, og de må ikke tage pladsen fra et fuldfoder til killinger.
Kan kattesnacks bruges til træning?
Ja. Små godbidder kan bruges som belønning ved kontaktøvelser, håndtering og træning med transportkassen. Meget små portioner gør det muligt at belønne flere gange.
Hvad er en cremet kattesnack?
Det er en blød puré, der typisk kommer i en tube eller portionspose. Den kan gives direkte fra hånden, bruges som topping eller serveres på en slikkemåtte.
Reagerer alle katte på katteurt?
Nej. Reaktionen på katteurt er arvelig, og nogle katte viser ingen interesse. Killinger reagerer ofte først på duften, når de bliver lidt ældre.
Kan kattesnacks hjælpe mod hårboller?
Nogle snacks indeholder fibre, der kan understøtte passagen af hår gennem fordøjelsessystemet. De erstatter ikke pelspleje, korrekt fodring eller en undersøgelse hos dyrlægen, hvis katten ofte kaster op eller virker utilpas.
Kan kattesnacks erstatte almindeligt foder?
Nej. Kattesnacks er som regel supplerende foder og indeholder ikke alle de næringsstoffer, katten har brug for. Den daglige kost skal være baseret på et fuldfoder til katte.
Hvordan opbevares kattesnacks?
Godbidderne bør opbevares som angivet på emballagen og beskyttes mod varme og fugt. Åbnede poser bør lukkes tæt, mens rester fra åbnede portionsposer med cremede snacks skal håndteres efter producentens anvisninger.